___________________________________________________
Beskrivelse:
I foråret 1831, dønningerne fra havet havde undermineret og bortrevet en anseelig del af sandbankerne i Uig sogn, Isle of Lewis, og fritlagt en lille underjordisk ovn lignende stenbygning, en anelse under jordoverfladen. Da blottelsen af denne enkeltstående struktur havde antændt nysgerrigheden, eller rettere nok begærligheden, hos en bonde, der tilfældigvis arbejdede i nærheden, brød han ind, hvorefter han forbavsedes over at se hvad han antog at være en forsamling af elve eller dværge, i hvis mysterier han ubevidst havde trængt sig på. Den overtroiske højlænder smed sin spade fra sig, og flygtede hjem i forfærdelse; men ophidset af hans kones simple nysgerrighed, blev han til sidst tvunget til at returnere til stedet, og bringe med ham tilbage de enkelte elfenbensfigurer , som ikke helt uden grund havde forekommet ham som værende pygmæ alferne fra Keltisk folkesang.
Således beretter Daniel Wilson i bogen `The Archaeology and Prehistoric Annals of Scotland ´, Edinburgh 1851, om fundet af marmor udskæringerne i 1831 på atlanterhavskysten af øen `The Isle of Lewis ´. Der findes i dag talrige udlægninger af hvorledes figurerne blev fundet. `The Royal Commission on Historical Monuments for Scotland ´ støtter sig sågar til sig til teorien om at en ko skulle have gnubbet sig op ad en sandbanke, hvorved figurerne skulle være kommet for dagens lys.
Sammenfatter man de forskellige versioner, må man konkludere, at tidevandet havde ædt sig ind i sandbankerne for til sidst at fritlægge den `grotte ´, hvor figurerne var opbevaret. De blev så ved tilfælde opdaget af en bonde på jagt efter en løbsk ko. Der findes i dag ingen nedskrevet dokumentation for fundet af skakbrikkerne, man kan blot gisne udfra eksisterende fortællinger; ko eller ej.
Man fandt i alt 93 dele i grotten. Ét bæltespænde, 14 simple dambrikker og 67 skakbrikker. De har alle været opbevaret på British Museum siden 1831, derudover findes også 11 skakbrikker som har været The National Museum of Antiquities of Scotland siden 1888.
Den første egentlige dokumentation stammer fra 1832 og omhandler brikkerne på British Museum, om under hvilke omstændigheder de 67 skakbrikker, skåret ud af hvalrostand i det 8. årh., blev opkøbt i november 1831 for blot £ 84.
Selve spillet Skak blev opfundet i Indien i det 5. og 6. årh. og hed Chaturanga. Det var også dengang et meget taktisk spil, og symboliserede en krig mellem to indiske hære, hver med to delinger, hver ledet af en Konge bistået af sin General/Minister, og hvor brikkers manøvredygtighed symboliserede de individuelle bevægelsesmuligheder for de fire delinger.
Fra Indien spredte spillet sig, via rejsende spillere og spillets egen excellence, til den øvrige verden, hvor reglerne, figurernes udformninger og navne ofte blev ændret. Omkring 600 e.Kr. kom skakspillet via Persien og det nordlige Afrika til Spanien og dermed til den vestlige kultur. I England, i 1010 e.Kr., nedskrives en af de første omtaler af skak og med tiden ændredes de enkelte brikker til det man i dag kender som `The Lewis Chessmen´. På engelske forblev King ´kyng´ (Konge), Generalen/Ministrene blev `quene´ eller `fere´ (Dronning), Elefanten blev `alfin´ (Løber), Rytteren blev `knyght´ (Hest), Stridsvognen blev `roc´ (Tårn), og Bønderne blev `poun´.
Ordet `Chess ´ stammer fra det arabiske Shãh (Konge), og Skakmat fra Shãh mât (Kongen uden ressourcer).
Brikkerne her i spillet er miniature gengivelser af `The Lewis Chessmen ´, skabt af vor egne fagfolk. De fås i set i Sølv/Bronze og Sølv/Guld.
Ref.: The Lewis Chessmen, British Museum Publications Limited.
Andre metaller kan laves på bestilling,
kontakt kundeservice på 64 47 19 77.
___________________________________________________
Specifikationer:Metallegering:
Højde :
| Vælg herunder
17,0 mm |
___________________________________________________